Eksperiment med AI-værktøjer

Jeg har en række hyggeprojekter kørende. Et af projekterne handler om at skrive en e-bog om transport af film- og TV-udstyr. Jævnt kedeligt, tænker du, men for mig er det hygge og nostalgi. Min ambition er ikke kun at skabe en klassisk e-bog, men også at omdanne indholdet til så mange forskellige typer content som muligt ved hjælp af de AI-værktøjer, der er tilgængelige i dag, og som ikke flår bunden ud af tegnebogen. Jeg ser e-bogen som fonden, der kan blive til flere forskellige saucer. Der er intet kommercielt i det – jeg tænker ikke, det er et emne, jeg kan blive særlig rig på, men for mig er det en god måde at tilegne mig viden og udvide hjernebarken.

Når jeg fortæller folk om projektet, er reaktionerne blandede. Nogle tænker: "Shit, det lyder kedeligt!" mens andre straks går i gang med at diskutere AI’s indvirkning på vores samfund. Mange mener, at AI er dræbende for individet og gør mennesket dummere, fordi det potentielt fratager os evnen til selvstændig tanke. Og så er der hele diskussionen om magten bag AI og risikoen for misbrug – noget, vi allerede ser eksempler på i stor stil i dag.  

Som en, der arbejder bredt i TV-branchen, reflekterer jeg også over, hvordan AI kommer til at påvirke de opgaver, jeg holder allermest af og driver mig. Det, der virkelig driver mig, er den unikke mulighed for at blive "inviteret indenfor" – at få lov til at opleve og observere dagligdage og miljøer, som jeg ellers aldrig ville have adgang til, arbejde sammen i teams med et fælles mål om at skabe det perfekte. Så er det selvfølgelig at blive set og rost, det behov ligger i os alle, om vi vil det eller ej. Det er projekter, hvor jeg f.eks. har fulgt familierne i “Årgang 0 og 20-formatet”, rejst for at dokumentere FN’s verdensmål, arbejdet sammen med verdens bedste hold på “Sæt Pris på Danmark” og stået med udfordringerne ved at sætte en realityproduktion op på den anden side af jorden – hver opgave med sine egne dynamikker og læringsoplevelser.  

Denne variation og menneskelige nærhed, dedikation, læring og oplevelser er en stor del af, hvorfor jeg elsker mit arbejde. Det er disse oplevelser, der gør det værdifuldt og meningsfyldt for mig, og det jeg vil savne mest, hvis AI overtager flere og flere af de opgaver, jeg elsker at lave. Selvom jeg elsker teknik, så handler det ikke bare om teknikken – det handler om oplevelsen af at blive inviteret ind i andres hverdag, at dokumentere det virkelige liv og få indblik i en verden uden for og dedikere sig til det fælles mål, som er i TV. Det er mødet med det rå og autentiske, der gør mit arbejde meningsfuldt.  

Samtidig er jeg ikke blind for AI’s potentiale, nu har jeg brugt lang tid på forskellige AI-værktøjer, primært med de værktøjer, hvor jeg kan snyde og springe over, hvor gærdet er lavest. Det de andre kalder at optimere, men det er jo kun en lille del af de muligheder, der er. Jeg er splittet, helt ærligt bange for det – for hvad det betyder for fremtiden, og hvordan det vil påvirke min rolle i TV-branchen. Kan jeg stadig bruges om fem år? Vil der være plads til en som mig, der elsker det håndværksmæssige, som godt kan lide at nørde i Adobe-applikationer og det menneskelige i arbejdet?  

På trods af min frygt føler jeg mig også voldsomt draget af AI. Jeg ser de enorme muligheder, det bringer med sig, og jeg ved, at det ikke bare er en dille. Det vokser sig ind i vores dagligdag, for nogen hurtigere end for andre, og det splitter mennesker, og det samler mennesker. Så uanset hvor skræmmende det kan virke, må jeg sætte mig ind i det og finde ud af, hvordan jeg kan bruge det på en fornuftig måde. AI er en del af fremtiden, og hvis jeg skal bevare min relevans som TV-arbejder, må jeg lære at omfavne det – uden at miste de værdier, der betyder mest for mig.  

Tilbage til det, der egentlig var formålet med opslaget, at vise, hvor meget forskelligt content jeg kunne få ud af en e-bog, som i øvrigt ikke er færdig. Det tror jeg aldrig, den bliver, den er ved at gå fra en fond til en surdej, der bliver ved med at kræve lidt af min opmærksomhed.  

I første omgang fokuserer jeg på 3 forskellige slags content: e-bogen i sig selv, en video og en podcast. Der er flere muligheder. Man kunne også udvikle et onlinekursus, et webinar, et quiz-spil eller en app til produktionsledere, og ud fra hver enkelt hovedmedie kan man igen trække strenge til tegnefilm osv.  

Nu har jeg mit fokus på video, fordi det er det, jeg synes er sjovest, og det, jeg arbejder med til daglig. Videoen er lavet med Heygen og bygger på indledningen til e-bogen. I videoen optræder tre forskellige personer – alle som avatarer. Jeg har valgt, at de skulle tale både engelsk og dansk. Jeg synes stadig, at dansk lyder lidt uldent, så i denne omgang er engelsk blevet det primære sprog. Du kan vælge mellem 40 forskellige sprog, så der er nok at vælge imellem.  

Alt, hvad I ser, er baseret på tekst, der er uploadet til Heygen, derefter er der lavet text-based editing i DaVinci, så alt bortse fra avataren er lavet bag skrivebordet.  

I Heygen kan man vælge mellem forskellige avatarer, og jeg har udvalgt nogle, der skulle passe til at optræde i et studie, både med direkte kig i kamera og med blikket forbi kameraet. Der er dog stadig nogle ting, jeg savner, som jeg selv kunne have lavet, hvis jeg havde filmet – for eksempel flere kameravinkler og en bedre keying. Men det er uden tvivl en funktioner, der kommer med tiden!  

Det blev et lidt længere skriv end jeg havde tænkt..

Enjoy the show :-)